Se her: Så mange millioner er de danske klubber værd
En sportsøkonom har regnet på og vurderet, hvor meget de danske profklubber er værd.

Hvor meget er en fodboldklub egentlig værd?
Det spørgsmål rammer danske klubejere, direktør og fans med jævne mellemrum ind i, når klubber skifter ejerkreds, eller der er rygter om overtagelser.
Hvor meget aktieposter og hele klubber skal koste er der som sådan ingen regler for, da det afhænger af, hvor meget eller lidt, en køber og sælger kan blive enige om.
Men ud fra en række nøgletal og faktorer har sportsøkonomen Steen Houman taget et kig på, hvordan de professionelle klubber i dansk fodbold ville blive værdisat ud fra hans neutrale regnemetode.

Enorme forskelle fra Superliga-eliten og ned
Hvad klubberne i sidste ende ville blive handlet til drejer sig som sagt i sidste ende om, hvad parter i hvert enkelt tilfælde kan og vil skrive under på.
Men der er store, store forskelle mellem klubberne i dansk fodbold – og også internt i Superligaen.
Topscorer er ikke overraskende FC København, da klubben i virksomhedsøjemed hænger sammen med resten af Parken Sport&Entertainment.
Vurderingen over tre milliarder kroner ville muligvis vække interesse hos den nuværende ejerkreds, hvis nogen kom med det beløb.
FC Midtjylland er steget markant i værdi her sammenlignet med, da Anders Holch Povlsen i to omgange købte klubben i 2021 og 2023 til en værdiansættelse, der skal have ligget i lejet omkring en halv milliard kroner.
FCN er også svær at regne på som del af Right To Dream, mens Brøndby og AGF nok vil håbe at være mere værd end de nævnte beløb, hvis de skal handles i løbet af de kommende år.
Værdiansættelserne falder meget hurtigt, især uden for Superligaen, hvor det som oftest ikke er en specielt god forretning at eje en klub med kontraktfodbold.
Læs hele Steen Houmans gennemgang her

FC København
Lyngby Boldklub
AaB
Silkeborg IF
Viborg FF
Randers FC
FC Nordsjælland
FC Midtjylland
AC Horsens
AGF
Brøndby IF
Vejle Boldklub
Sønderjyske












