Superliga-klub jagter midtstoppere: Tester talent
Lyngby er på jagt efter forsvarsspillere og ser nærmere på blandt andre et talent fra naboen og rivalen.

Da Lyngby for nylig solgte Tobias Storm til NEC Nijmegen, var det ikke just cheftræner-duoens drømmescenarie.
For Lyngby har også sagt farvel i sommerpausen til serbiske Mihajlo Ivancevic, amerikanske Neil Pierre og hollandske Django Warmerdam.
Ergo er der ikke meget midtstopper-erfaring tilbage omkring førsteholdet, slet ikke på Superliga-niveau.
Derfor er Lyngby da også ifølge Campos oplysninger på en intens jagt efter midtstoppere.
Lørdag så man et ungt emne an, 20-årige Noah Ibsen fra AB, der er rykket op med Lyngbys store rival i Gladsaxe.

Lyngbys jagt går i endnu højere grad efter spillere i Danmark og udlandet med erfaring og evner til Superligaen, hvor der vil være et stykke vej op til Superliga-niveau for den 204 centimeter høje stopper fra AB, der spillede 20 kampe i 2. Division på vejen mod næstbedste række.
Med to år tilbage på kontrakten i AB skulle det også være mærkeligt, hvis ikke AB skulle kompenseres i tilfælde af, Lyngby gerne vil lave en handel.
Lyngby åbner Superliga-comebacket mod FC København 26. juli.

FC København
Lyngby Boldklub
AB












