Tidligere FCM-emne kan være på vej væk fra Dortmund
Skotsk storklub meldes interesseret i Borussia Dortmund-talent, der tidligere har været sat i forbindelse med FC Midtjylland.

I november sidste år kom det frem, at FC Midtjylland lurede på Borussia Dortmund-talentet Cole Campbell, der var utilfreds i Bundesliga-storklubben.
Den 20-årige amerikaner endte i januar med at tage til Hoffenheim på leje, men opholdet blev aldrig en succes.
Fem kampe var alt, det blev til, i løbet af foråret, og det var ikke nok til at overbevise Hoffenheim om at udløse den købsoption, der var inkluderet i lejeaftalen.
Nu er han derfor tilbage i Borussia Dortmund, men det bliver han måske ikke permanent.
Sky Sports Tyskland beretter nemlig, at Celtic er interesserede i den amerikanske kantspiller, der slet ikke har spillet sig ind i varmen hos Dortmund-cheftræner Niko Kovač.

I alt har han iført Dortmund-uniformen syv gange, siden han kom til klubben fra islandske Breidablik i 2024.
På U19-holdet viste han sig dog flot frem med 12 mål og 14 oplæg i 35 kampe.
Mediet melder ikke noget, hvorvidt Campbell fortsat er et transferemne for Ulvene fra Herning i dag.

FC Midtjylland
Celtic
Borussia Dortmund












