Udlandsdansker på vej væk: Interesse fra Sverige Foto: Dundee United

Udlandsdansker på vej væk: Interesse fra Sverige

Det tidligere OB-talent menes at være på vej væk fra sin klub.

Julius Eskesen præsenteret i Dundee
Foto: Dundee United

Engang var han ét af de største talenter hjemme i Superligaen.

Men karrieren har ikke været helt så ligetil, som man måske skulle have troet for nu 27-årige Julius Eskesen.

Det tidligere OB-stortalent har ikke just fået sit helt store gennembrud i skotsk fodbold, efter han skiftede til Dundee United fra Haugesund i sommer - og nu kan det allerede være slut til sommer.

Således skriver det skotske medie Daily Record, at Julius Eskesen kan være på vej væk fra Dundee i sommerens transfervindue.

Tilmed menes der at være interesse fra Allsvenskan.

Julius Eskesen præsenteret i Dundee
Foto: Dundee United

Angiveligt har GAIS nemlig set sig lun på danskeren, som har kontrakt med Dundee United frem til næste sommer.

Daily Record melder dog intet om nogen konkret kontakt - blot interesse.

Julius Eskesen har i sin debutsæson for klubben spillet 16 kampe og scoret to mål, men det er kun tre af de optrædener, der har været fra start.

Mest læste

Notifications

Notifikationer