Cooper rygtet væk fra Brøndby: Giver klart svar om fremtiden Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Cooper rygtet væk fra Brøndby: Giver klart svar om fremtiden

Steve Cooper forholdte sig efter nederlaget til AGF til sin fremtid i Brøndby IF.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Brøndby Stadion

2025/2026-sæsonen har været alt andet end en dans på roser for Brøndby IF.

Klubben har haft et umådeligt svært forår i Superligaen, og med nederlaget på 0-2 hjemme mod AGF har Steve Cooper og vestegnsklubben kun vundet to ud af de seneste 16 kampe.

Steve Cooper er den seneste tid blevet kædet sammen med et job i England, og den interesse blev den walisiske Brøndby-træner forholdt efter nederlaget til AGF.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Først og fremmest fortalte Cooper dog, hvorfor han stadig mener, at han er den rette mand til trænersædet i Brøndby.

- Jeg tror virkelig på mig selv, og jeg har stor selvtillid. Som jeg også har sagt før, så lyver tabellen ikke om, hvor en klub og et hold befinder sig. Det har jeg været tydelig omkring fra starten. Derfor er jeg fuldt engageret i projektet.

Waliseren gjorde det også klart, hvorfor han ikke har nogen planer om at forlade klubben.

- Jeg kom hertil af en grund, og jeg har aldrig forestillet mig, at det ville blive nemt. Det har også vist sig at være tilfældet i forhold til alt det, der skal bygges op og sættes på plads.

- Men både jeg og hele organisationen er fast besluttede på at holde fast i det, vi er i gang med, og have tro på, at det bliver bedre. Det tror jeg oprigtigt på.

Hvad det helt konkret er, der skal ændres, har Cooper også en klar idé om.

- Jeg tror, at den største forandring, vi forsøger at skabe her, handler om mentaliteten. Selv i dag så man den samme tendens: De scorer målene, og det gør vi ikke. Vi arbejder virkelig på at ændre den tankegang, og det tager tid - det er der ingen tvivl om.

- Men jeg tror på, at det bliver bedre med tiden, og at vi når det, vi ønsker. Vi skal bare fortsætte arbejdet, fortæller Brøndby-træneren til Campo og de øvrige fremmødte medier efter kampen mod AGF.

Artiklen fortsætter efter billedet

Tog fra Brøndby til Serie A-klub: Nu bekræfter han exit
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Steve Cooper har kontrakt i Brøndby IF frem til sommeren 2028.

Der kan vente en stor udskiftning i Brøndby-truppen denne sommer.

Læs mere her:

Brøndby IF’s sommerudsalg: Disse spillere smutter med garanti

Mest læste

Notifications

Notifikationer