Begejstret træner hylder tidligere AGF’er Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Begejstret træner hylder tidligere AGF’er

Søren Tengstedt har for alvor fået sit gennembrud i hollandske Go Ahead Eagles.

Søren Tengsted fejrer en scoring for AGF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søren Tengstedt er i øjeblikket delt topscorer i Æresdivisionen.

Den tidligere AGF- og Silkeborg-spiller tørner nu ud for det hollandske hold Go Ahead Eagles.

Da han kom til klubben i 2024 var han plaget af skader, men har nu for alvor fundet målformen. Hans tidligere træner i klubben, Paul Simonis, kan slet ikke få armene ned over danskerens præstationer.

- Jeg ønsker ham af hele mit hjerte alt det bedste. Det glæder mig virkelig, at det går så godt nu efter alle de tilbageslag, han har været igennem. Han er virkelig den bedste udgave af sig selv lige nu.

- Søren er en rigtig god og sød dreng. Han er høflig i sin fremtoning, god over for sine medmennesker og samtidig selvkritisk, fortæller den tidligere cheftræner i Go Ahead Eagles til De Telegraaf.

Søren Tengsted fejrer en scoring for AGF
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tengstedts tidligere cheftræner fortæller også, at ikke selv har tvivlet på danskerens talent.

- Jeg har aldrig været i tvivl om hans kvaliteter. Hans evne til at score mål gør ham helt særlig. Han er meget teknisk dygtig, god på små områder, men står samtidig solidt på fødderne og er overraskende hurtig for en spiller af hans højde.

Paul Simonis, som også var cheftræner for en danskerkoloni bestående af Christian Eriksen, Joakim Mæhle, Adam Daghim, Jonas Wind, Jesper Lindstrøm og Andreas Skov Olsen i Wolfsburg, siger, at han hver weekend ser Søren Tengstedts præstationer med et smil på læben.

Den hollandske træner er overbevist om, at den danske profil er bedst, når han spiller på et mandskab, der har meget boldbesiddelse.

- Det er dér, han virkelig kommer til sin ret. Jeg ser ham ikke præstere på samme niveau på et underdog-hold, der spiller langt fra modstanderens mål, siger Simonis.

Søren Tengstedt har allerede scoret otte mål i Æresdivisionen i indeværende sæson.

Siden skiftet fra Silkeborg IF til Go Ahead Eagles er det blevet til 57 kampe for den 26-årige dansker.

Eks-AGF’er smadrer Æresdivisionen: Anbefaler transfer

Mest læste

Notifications

Notifikationer