– Vil være mindst lige så gode som Laudrup-brødrene
Et nyt brødrepar er i færd med at slå igennem på det danske landshold, og ambitionerne fejler ikke noget.

Nikolas Nartey og Noah Nartey var i marts for første gang udtaget sammen til det danske A-landshold, hvor kun storebror Nikolas fik sin debut.
Der er altså langt endnu, hvis de skal nå de legendariske Michael og Brian Laudrup, der tilsammen står noteret for 190 kampe og 59 mål for det danske landshold.
Alligevel har der været sammenligninger mellem de to brødrepar, og spørger man Noah Nartey, er det præcis hvad de sigter efter. Det fortæller Lyon-spilleren i et interview med Campo fra U21-landsholdslejren.
- Det er jo altid fedt at blive sammenlignet med sådan et stort brødrepar, som også har været rigtig gode for Danmark. Det er selvfølgelig rigtig stort.
- Jeg håber, at vi kan gøre det mindst lige så godt, som dem, hvis Brian har lyst til at udtage os, udtaler Noah Nartey til Campo.

Noah Nartey er i øjeblikket afsted med det danske U21-landshold, der i den kommende tid skal møde Belarus, Østrig og Belgien i EM-kvalifikationen.
Efter en række skader har Brian Riemer hasteindkaldt Nikolas Nartey til Nations League-truppen.
Læs mere om det her:

Danmark
U21-landsholdet
Noah Nartey












