City-legende: Ingen grund til ikke at stole på dem
Tidligere Manchester City-keeper stoler på, at klubben er uskyldig.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Manchester City er blevet fundet skyldig i størstedelen af anklagerne mod klubben.
Men hvis det alligevel er, så er klubben ifølge The Athletic blevet kendt skyldig i 114 af 115 anklager om brud på Premier Leagues finansielle regler.
Klubben har siden fastholdt sin uskyld, hvor formanden i klubben, Khaldoon Al Mubarak, udsendte et brev via klubbens hjemmeside.
Den tidligere City-keeper Joe Hart fortæller til BBC, at Al Mubarak har ledet klubben fremragende, og at han er en, man kan stole på.
- Min ærlige mening er, at jeg ikke har nogen grund til ikke at stole på Khaldoon. Det, han har sagt, er nok for mig.
- Jeg elskede den måde, han talte på. Jeg elskede brevet, fordi det kom fra en person, der bekymrede sig om klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den nu pensionerede målmand fortæller, at han hører alle andre gå ned ad hver eneste kaninhul om sagen. Han mener ikke selv, at der endnu er noget konkret, og at det handler om at lade tingene spille ud.
City-legenden siger også, at hans egne præstationer ikke vil blive plettet, hvis City bliver kendt skyldig.
- Hvis Manchester City bliver kendt skyldig, hvilket jeg ikke tror, de gør på baggrund af det, Khaldoon har sagt, så er der nogle samtaler, der skal tages.
- Men lige nu er jeg meget sikker og meget, meget rolig. Jeg er meget stolt af det, jeg har opnået, og af det, jeg gjorde med Manchester City, og af det, vi opnåede som hold. Og det ændrer sig ikke.
Joe Hart oplyser også til mediet, at det ikke har strejfet ham at tale med tidligere holdkammerater i klubben om det, fordi han ikke vil involvere sig i 'hvis'erne, men'erne og måske'erne'.
- Jeg ved, hvad jeg gjorde, jeg ved, hvad vi gjorde, og jeg ved, hvordan det foregik. Det føltes ikke, som om vi sad og lagde planer eller konspirerede, afslutter Hart.
Joe Hart var med til at vinde Premier League to gange, EFL Cup to gange og FA Cup en enkelt gang med Manchester City.
Det blev i alt til 348 optrædener for klubben, som han repræsenterede af flere omgang fra 2006 til 2016.
Joe Harts tidligere cheftræner indrømmer dobbeltkontrakt, men ser det som klubbens problem:

Manchester City












