Udtaget til landshold: Danmark kickstartede karriere
Lyngby-lejesvenden Neil Pierre er udtaget til det amerikanske landshold for anden gang i karrieren.

For anden gang i sin unge karriere er Neil Pierre udtaget til det amerikanske landshold.
Den 19-årige forsvarsspiller var i sidste sæson udlejet til Lyngby BK, hvor han var med til at sikre mandskabet oprykning til Superligaen.
Siden tiden i Lyngby er Pierre vendt hjem til USA og Philadelphia Union, hvor han siden er blevet fast mand. Han har spillet næsten samtlige minutter i MLS for det amerikanske mandskab siden midten af august.
Neil Pierre har imponeret i MLS, hvor han som forsvarsspiller også har bidraget med fem scoringer i 18 kampe.
De flotte præstationer har ført til, at han for anden landsholdspause i træk er udtaget til USA's landshold.

Ifølge det amerikanske medie Kicks&Grips, så spiller netop tiden i Lyngby en kæmpe rolle i den unge forsvarsspillers succes.
Opholdet i Lyngby var Pierres første oplevelse med seniorfodbold i udlandet, men den 19-årige amerikaner blev også tvunget til at prøve sig af med en ny position.
Andreas Bjelland, der sammen med Mikkel Jespersen er cheftræner i Lyngby, gav nemlig Neil Pierre chancen på højreback, da mandskabet i højere grad havde brug for en spiller der end i midterforsvaret.
Den fleksibilitet, som det gav at spille på en uvant position, har ifølge det amerikanske medie været en vigtig del af Neil Pierres succes i MLS.
Mediet beskriver hans ophold i Lyngby som formativt. Det har hjulpet på hans karriere at vende hjem til USA med en oprykning som nummer et i 1. Division og erfaring med at kunne tilpasse sig en anderledes rolle.
Samtidig er han vendt hjem til Philadelphia Union med et bevis på, at han kunne etablere sig i et krævende seniormiljø.
I tiden i Lyngby BK blev det til 10 kampe og fire mål for Neil Pierre.
18+ | Vilkår gælder | Hjælpelinje: 70 22 28 25 | stopspillet.dk | Selvudeluk via rofus.nu | Spil ansvarligt

Lyngby Boldklub
Danmark












