Dansk Bayern-talent røget ud i kulden i Spanien Foto: Grasshopper Club Zürich

Dansk Bayern-talent røget ud i kulden i Spanien

Jonathan Asp Jensen har måttet kigge langt efter spilletid i den seneste tid.

Jonathan Asp Jensen ved sin præsentation i schweiziske Grasshoppers.
Foto: Grasshopper Club Zürich

Danske Jonathan Asp Jensen forlod denne sommer Bayern München.

Det store talent skiftede det sydlige Tyskland ud med det nordvestlige Spanien, da han skiftede til Deportivo de La Coruña.

Her håbede den unge dansker at kunne finde mere spilletid end i den tyske storklub. Det er imidlertid ikke gået som ønsket.

Den 20-årige dansker var med fra start i sæsonens første to kampe, mens det kun blev til syv minutter i de efterfølgende tre kampe. I de to sidste kampe inden den lange landsholdstermin i september, var han dog med igen.

Han fik lidt mere end en halv time mod Sevilla, mens han startede inde og spillede mere end en time i kampen mod Real Betis i slutningen af september.

Men siden den lange landsholdspause har den danske kantspiller måttet se langt efter spilletid.

Jonathan Asp Jensen ved sin præsentation i schweiziske Grasshoppers.
Foto: Grasshopper Club Zürich

Det spanske medie DXT Campeón har også bemærket, at Jonathan Asp Jensen ikke på samme måde har været en del af cheftræner Antonio Hidalgos planer siden landsholdsterminen.

Det er kun blevet til 31 minutter fordelt på tre kampe i LaLiga siden klubfodbolden begyndte igen efter landsholdspausen den 11. oktober.

Den unge dansker var med fra start i Copa del Rey-opgøret mod Auriense, der spiller i den sjettebedste række i Spanien, men det er kun hold fra regionen Galicien, der er med i rækken.

I kampen mod det undertippede hold fik Asp Jensen gang i målene for Deportivo de La Coruña. Han scorede to mål og lavede også et enkelt oplæg.

Men siden den kamp i slutningen af oktober, har danskeren måtte se mandskabets to seneste LaLiga-opgør fra bænken.

Jonathan Asp Jensen var i sidste sæson udlejet til schweiziske Grasshopper, hvor det blev til ni mål i 40 kampe.

Dansk angriber stempler ind og sender Deportivo videre

Mest læste

Notifications

Notifikationer