Bischoff lærte af Salzburg-sag: Nogle gange skal man holde mund
Den danske U21-landsholdsspiller fik sig en lærerig oplevelse i den østrigske storklub.

Clement Bischoff tilbragte store dele af forårssæsonen i RB Salzburg på at træne på reserveholdet og på egen hånd.
En disciplinærsag betød, at den danske U21-landsholdsspiller røg af holdet, og det har Bischoff taget til efterretning.
Det fortæller han i et interview med TV2 Sport.
- Jeg har lært meget og lært, at man måske nogle gange bare skal holde sin mund og arbejde.
- Set i bakspejlet synes jeg ikke, at jeg gjorde noget forkert, så det er ikke, fordi jeg føler, at jeg skal ændre det helt store. Det var selvfølgelig ærgerligt, det, der skete, og jeg håber ikke, at det sker igen, siger Clement Bischoff til TV 2 Sport.

I denne sæson er Clement Bischoff udlejet til hollandske NEC Nijmegen, hvor han de seneste måneder har oplevet stor personlig succes.
Den tidligere Brøndby-spiller har scoret tre gange i de seneste fem kampe, han har deltaget i.
En anden U21-landsholdsspiller er et hot navn i FC København for tiden.
Læs mere her:

Brøndby IF
Clement Bischoff
RB Salzburg












