Det var slet ikke dumt, AGF – men I kender ikke jeres besøgelsestid Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2026

Det var slet ikke dumt, AGF – men I kender ikke jeres besøgelsestid

Det endte uden vinder på Randers Stadion torsdag aften. Her er Campos konklusion fra opgøret mellem AGF og Braga.

Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2026

Tredje gang blev heller ikke lykkens gang for AGF.

Torsdag aften tog de danske mestre imod Braga på hjemmebane i Conference League, men heller ikke denne gang fik aarhusianerne sin første sejr i ligaspillet trods en stærk præstation.

Opgøret sluttede uden mål, 0-0.

Her er Campos konklusion fra opgøret:

AGF
u u v v t
- : -
SC Braga
t t v t v
14.00
X3.60
21.85

Opturen

På Brøndby Stadion forleden hed midtstopperne hos AGF Frederik Tingager, Eric Kahl og Tobias Mølgaard.

Mod Braga var både Tingager og Kahl imidlertid fraværende - i svenskerens tilfælde på grund af karantæne efter det tidlige røde kort mod Egnatia i seneste runde af Conference League.

Det banede vejen til startopstillingen for unge Luka Callø, der trods en stærk sæson på leje i Aarhus Fremad i den forgangne sæson ikke for alvor har formået at overbevise Jakob Poulsen om, at han er en spiller, Poulsen skal sætte sin lid til.

Torsdag var Callø dog med fra start - sammen med Colin Rösler og Tobias Mølgaard - og hans første halvleg var muligvis den bedste, han har præsteret i AGF-trøjen.

Efter AGF's udmelding tidligere på ugen med, at Daniel Gretarsson er ude på ubestemt tid af private årsager, kan Callø blive guld værd for Jakob Poulsen og co., hvis han kan fortsætte de lovende takter.

Nedturen

Overordnet set kan AGF være vældig tilfredse med præstationen, holdet satte sammen mod Braga.

AGF sad i perioder meget tungt på spillet, og store chancer var der da også flere af.

I første halvleg var AGF uhyre tæt på ad to omgange, først Stefen Tchamche efterfulgt af Rasmus Carstensen, men i pausen var stillingen fortsat 0-0.

I anden halvleg fortsatte AGF de lovende takter, og efter lidt over en times spil havde De Hviie en to mod en-situation, men muligheden blev forpurret af en lidt for spids aflevering af Frederik Emmery til Callum McCowatt.

Frederik Emmery i kamp for AGF.
Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2026

AGF havde mulighederne for at vinde kampen, men de danske mestre kendte ikke sin besøgelsestid.

Overraskelsen

Ingen Frederik Emmery. Ingen Tobias Bech. Ingen Frederik Tingager. Sidstnævnte var tilmed helt ude af truppen.

Ændringer var der mange af i AGF's startopstilling til opgøret mod Braga. Faktisk var der hele otte ændringer siden kampen mod Brøndby IF i søndags.

Jakob Poulsen havde allerede på forhånd varslet ændringer til mødet med portugiserne, men det var alligevel iøjenfaldende, at der var så mange ændringer - og måske endnu mere fraværet af Tingager.

Det er uvist, om der er tale om en skade til den tårnhøje midtstopper, eller om han bliver sparet til opgøret mod AC Horsens om under tre døgn.

Det holder Campo øje med

Et point mod Braga.

Det er jo sådan set ikke dumt for AGF.

Efter skuffelsen mod Egnatia, der var præget af et tidligt rødt kort, havde tre point virkelig pyntet ofr de hvidklædte, men Braga er trods alt ikke noget dårligt fodboldhold.

AGF kan være sin præstation bekendt, men torsdagens hjemmehold vil ærgre sig over de adskillige store chancer, der ikke gik i mål.

Hvorom alting er, står AGF nu med to point i tre kampe, og der venter derfor en rigtig spændende kamp på udebane i Bergen mod Brann den 26. november.

Tidligere FCK’er fik gylden AGF-mulighed: Fantastisk sted at arbejde

Mest læste

Notifications

Notifikationer