Tidligere FCK’er fik gylden AGF-mulighed: Fantastisk sted at arbejde
Han spillede flere sæsoner i FC København og vendte tilbage til Danmark i 2024 – denne gang uden for grønsværen i AGF.

FC København-fans husker nok islandske Ragnar Sigurdsson som et benhård stopper.
I 2022 stoppede den islandske Superliga-kending sin karriere, og herfra skulle der ikke gå længe, inden han igen var at finde i dansk fodbold.
Siden 2024 har han nemlig været træner i AGF, der tilbød ham et job som U17-træner.
Et job, som Sigurdsson nyder meget, fortæller han til Tipsbladet.
- Det er fantastisk at arbejde med nogle vildt dygtige talenter i AGF, og samtidig føler jeg også, at jeg bliver en bedre og bedre træner.
- Det er vigtigt, for hvis jeg bliver bedre, så gør drengene det også. De to ting går hånd i hånd. Det er et fantastisk miljø at arbejde i som en ny træner. Jeg kunne ikke ønske mig et bedre sted at være, siger Ragnar Sigurdsson til Tipsbladet.
Forinden nåede Ragnar Sigurdsson for en kort stund at være cheftræner i Fram Reykjavik og assistenttræner i islandske HK.

I FCK-trøjen nåede Ragnar Sigurdsson at spille 110 kampe, hvor han scorede fire gange.
Campo har talt med en af AGF's unge talenter, der i øjeblikket jagter spilminutter et andet sted i Aarhus.
Læs mere her:

AGF
FC København












