Sønderjyske-boss svarer på sygdoms-kritik: Tabte 2,5 kilo Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sønderjyske-boss svarer på sygdoms-kritik: Tabte 2,5 kilo

Ifølge Fatah Abdirahman var mandagens sygemelding ude af hans hænder.

Sønderjyske-træner Fatah Abdirahman
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kan man melde sig syg som Superliga-træner?

Ikke hvis du spørger den tidligere Superliga-træner og nuværende TV2-ekspert David Nielsen, som ikke just var imponeret over Fatah Abdirahmans sygemelding til mandagens kamp mod FC København.

David Nielsens udtalelser har siden skabt debat om, hvorvidt han gik over stregen. Nu har Sønderjyske-træneren selv svaret på kritikken.

Fatah Abdirahman fortæller til Der Nordschleswiger, at han var ramt af en maveinfektion, som har resulteret i, at han har tabt 2,5 kilo.

Den 34-årige cheftræner fortæller også, at det ikke var ham selv, der traf beslutningen om ikke at deltage i opgøret mod FCK.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Er du enig? Se David Nielsens barske melding
Sønderjyske-træner Fatah Abdirahman
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det ærgrer mig, at jeg ikke kunne være til stede ved kampen, men det endte med at være den eneste mulige løsning. Jeg kørte hjemmefra, men måtte vende om. Det var svært for mig at sige nej. I sidste ende blev beslutningen truffet for mig, da mine overordnede mente, at det var bedst, at jeg blev hjemme, siger Fatah Abdirahman til Der Nordschleswiger

Sønderjyske-bossen giver desuden ikke meget for David Nielsens udtalelser om sygenmeldingen.

- Det er hans mening, det er hans ansvar. Og ærligt talt, jeg er fuldstændig ligeglad.

Fatah Abdirahman er nu kommet sig over sygdommen og deltog ifølge mediet i torsdagens træning.

“Det må stå for Davids regning”: Sønderjyske-assistent reagerer

Mest læste

Notifications

Notifikationer