OB-profil var glad for Zorniger: Du kunne høre ham overalt
En af OB’s unge forsvarsspillere fortæller, at han lærte meget af tyske Alexander Zorniger, der blev fyret som cheftræner i Superliga-klubben.

Der var kun spillet én enkelt spillerunde i Superligaen, da OB valgte at tage afsked med Alexander Zorniger.
Den karismatiske tyske træner blev erstattet med Thomas Thomasberg, der i skrivende stund har ledet fynboerne op på en sjetteplads i den bedste danske række.
Selvom samarbejdet ikke endte lykkeligt, var OB-backen Marcus McCoy glad for at have været spiller under Alexander Zorniger.
Det fortæller den unge OB-spiller til Viaplay.
- Han var helt sig selv og helt sin egen. Det er lidt noget andet på banen nu, for Zorniger er meget verbal, og man kan høre ham overalt.
- Jeg havde et fint forhold til ham, og han har lært mig meget. Det var en fed oplevelse for mig at få lov at have Alexander Zorniger som træner. Han er klart den hårdeste træner, jeg har haft. Der er ikke noget, der bliver pakket ind, siger Marcus McCoy til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet.

59-årige Alexander Zorniger nåede at stå i spidsen for OB i 38 kampe.
Her blev det til 15 sejre, 15 nederlag og otte uafgjorte kampe for fynboerne.
Marcus McCoy står i en spændende situation, hvor han både kan stille op for det danske- og amerikanske landshold.
Læs mere her:

OB
Thomas Thomasberg












