Mind games fra Ståle? Mere pres på Norge end Danmark
Den norske landstræner insisterer på, at Norge er mere presset end Danmark.

Er robåden kæntret for det norske landshold?
Efter det vilde VM har Ståle Solbakkens tropper ikke just ramt samme form i Nations League, hvor det blot er blevet til én enkelt sejr i de første fire kampe.
Her slog man Danmark med 3-2, mens Brian Riemers tropper efterfølgende tog to sejre mod Wales, som efterlader Herrelandsholdet på seks point.
Således insisterer Ståle Solbakken på, at der er mere pres på Norge end på Danmark, når de to mandskaber mødes tirsdag den 17. november.
- Danmark har taget lidt flere point end os. Men vi var egentlig vældigt tilfredse med begge kampene mod Portugal. Vi var faktisk klart bedre mod Portugal hjemme, og så var vi nok lidt dårligere på udebane. Og så var det en katastrofe første gang mod Wales.
- Så der er lidt mere pres på os end Danmark i første kamp, men det kan være, at vi har lige mange point, når vi mødes i Parken, fortæller Ståle Solbakken til TV 2 Sport.
Norge indleder landsholdspausen i november hjemme mod Wales, som altså slog nordmændene på eget græs i starten af oktober.

Omvendt lægger Danmark ud med en svær opgave ude mod Portugal, som har gjort rent bord i Nations League hidtil.
Danmark spiller sine Nations League-kampe mod Portugal og Norge henholdsvis den 14. og 17. november.
Se hele den danske trup til den kommende landsholdssamling her:

Danmark
Norge
Portugal













