Tullberg giver sig selv mundkurv på: Taler ikke om dommerne Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Tullberg giver sig selv mundkurv på: Taler ikke om dommerne

FC Midtjyllands cheftræner er færdig med at tale om dommerkendelser.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland fik en sød, sød sejr på kunstgræsset i Farum søndag aften.

Efter et formidabelt comeback fik midtjyderne vendt 0-2 til 3-2 og fik dermed tre point med hjem i bagagen til det midtjyske.

Undervejs fik FCM ellers underkendt et mål for, hvad der lignede en snæver offside på Stanley Iheanacho.

Mike Tullberg kommer dog ikke til at løfte så meget som et øjenbryn over den dommerkendelse, for han er efter eget udsagn færdig med at tale om dommerne i Superligaen.

- Det er en af de ting, jeg faktisk har lært eller har valgt at lave om på. Jeg snakker ikke om dommerne eller deres kendelser. Det kommer jeg heller ikke til nu. Jeg ved ikke, om det har været min seksårige søns lineal, de har lånt. De laver de ting, de nu engang gør.

- Jeg har ikke set den igen. De gør det efter bedste evne, så skal jeg ikke kunne sige, om der er offside eller ikke offside, siger Mike Tullberg ifølge Tipsbladet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

FCM-profil bekræfter dialog: Bliver mellem mig og klubben
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland har i skrivende stund fem point ned til FC København på andenpladsen i Superligaen.

Løverne gæster mandag aften Sønderjyske og kan derved skrumpe det midtjyske forspring til to point.

Cheftræner Mike Tullberg har sat fokus på ét særligt aspekt, der er med til at hjælpe FC Midtjylland frem til succes.

Læs mere her:

Nøglen til FCM-succes? Tullberg fremhæver UNO-klub

Mest læste

Notifications

Notifikationer