BIF-træner hylder sæsonens mest helstøbte sejr Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

BIF-træner hylder sæsonens mest helstøbte sejr

Der var dømt Superliga-brag, da AGF søndag aften gæstede Brøndby IF på Brøndby Stadion.

Thomas Nørgaard smiler
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍Campo på Brøndby Stadion

Brøndby IF slog stensikkert AGF på Brøndby Stadion søndag aften.

De aarhusianske gæster havde blot en enkelt afslutning på mål, så Brøndbys føring kom aldrig i tvivl.

Brøndbys cheftræner Thomas Nørgaard kalder det efter kampen for holdets mest gennemførte sejr, fordi skarpheden var der fra hans mandskab gennem hele kampen.

Det fortæller han til Campo og den øvrige presse på Brøndby Stadion.

- Ja, det synes jeg (at det var den mest helstøbte indsats i sæsonen, red.). Jeg synes virkelig, de (Brøndby-spillerne, red.) var skarpe på at investere det, der skulle til.

- Jeg synes, at det var helstøbt og dominerende over en bred kam, men på forskellige måder undervejs i de 90 minutter.

Thomas Nørgaard smiler
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Thomas Nørgaard fortæller, at det er noget, holdet har brygget på i et stykke tid, som kommer til forløsning i dag.

- Jeg synes også, at vi har kogt op undervejs i nogle uger nu, til at der var nogle ting, der begyndte at sætte sig.

Cheftræneren fortæller, at han i dag synes, at fokus var der fra spillerne, og at hjerte var stort.

Særligt var fokus på basisting, hvilket også var med til at gøre det til en helstøbt sejr, siger Nørgaard.

Efter aftenens sejr indtager Brøndby IF nu fjerdepladsen i Superligaen.

Klar til FCK? Brøndby-profil afviser skade

Mest læste

Notifications

Notifikationer