Stolpe ud for FCK: Det har til dels været selvforskyldt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stolpe ud for FCK: Det har til dels været selvforskyldt

FC København er gået fra nummer et til forfølger i toppen af Superligaen. Thomas Delaney synes dog ikke, at det står så skidt til i hovedstaden.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er vigtige point på spil på AL Sydbank Park mandag aften.

Her er FC København gæster ude mod Sønderjyske, og mens begge hold har brug for tre point, har gæsterne fra hovedstaden særligt noget at bevise.

De har ikke vundet i de tre seneste Superliga-kampe, men selvom resultaterne den seneste tid ikke er gået Løvernes vej, er Thomas Delaney fortrøstningsfuld.

Det fortæller han til TV2 Sport.

- Det er marginalerne, der har manglet, og så har det til dels også været selvforskyldt, hvor vi ikke har været skarpe nok. Ikke kun i Superligaen. Vi kunne også snakke om min egen chance i Beograd, hvor der bør være mål, og så vinder man 3-2 i stedet. Vi har samme situation mod OB i Parken, og så ville vi stå og have en anden snak.

- Men når vi sidder sammen og ser videoer, så er det bare gode præstationer. Jeg ville være mere bekymret, hvis der var en masse tegn på, at vi gjorde forkerte ting, siger Thomas Delaney til TV2 Sport.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Trods tre FCK-kampe uden Superliga-sejr: Vi står et godt sted
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København har i skrivende stund fem point op til FC Midtjylland på førstepladsen.

Opgøret mellem Sønderjyske og FC København bliver sparket i gang mandag aften klokken 19.00.

Der venter en spændende landsholdsmulighed for en af FC Københavns unge gutter.

Læs mere her:

Fra FCK til landsholdet med Manchester United-duo

Mest læste

Notifications

Notifikationer