Dansker-assist sender Hammarby på mesterskabskurs
Victor Lind fik atter en afgørende rolle for den svenske topklub.

Hammarby er gået all in på mesterskabsjagten i Sverige.
Det gør man med Victor Lind som en af hovedpersonerne.
Søndag fik han igen en vigtig rolle, da Hammarby spillede sig op på førstepladsen med en 1-2-sejr ude mod Malmö FF.

Malmö FF kom ellers tidligt foran, men kort efter pausen skruede Hammarby bissen på.
Først blev der udlignet til 1-1 i det 53. minut, inden Victor Lind fem minutter senere noterede sig for assisten til Montader Madjeds sejrsmål.
Den 23-årige dansker er nu oppe på imponerende 10 scoringer og 13 oplæg i 27 Allsvenskan-kampe i denne sæson.
Sejren betyder, at Hammarby overhaler Sirirus på en bedre målscore i toppen af tabellen. Sirius har dog spillet en kamp færre, men har gennem de seneste måneder sat et ellers gigantisk forspring over styr.
Også Djurgården er med helt fremme i stillingen, så der for alvor er lagt op til en nervepirrende afslutning i Allsvenskan.

Malmö FF












