AGF-boss roser Brøndby-kollega efter svær tid
Jakob Poulsen har fidus til det, han ser hos Brøndby IF.

Efter en meget svær sæsonstart er efteråret så småt begyndt at se nådigt på AGF.
Århusianerne har slået Sønderjyske og Viborg FF, og der er efterhånden igen et århusiansk håb om, at man kan nå Top 6 i Superligaen.
Det er et noget andet billede end før den seneste landsholdspause, hvor det så småt begyndte at blive sagt højt i medierne, om Jakob Poulsens position var i fare, hvis de dårlige resultater fortsatte nogle uger til.

Så selvtilliden lader til at være på vej tilbage i AGF-truppen, og med fantastiske AGF-minder fra seneste kamp i Brøndby 10. maj, hvor AGF sikrede sig mesterskabet, er der mod på tingene i Århus før en svær udekamp mod Brøndby.
- Det er et svært sted at spille. Vi havde en fantastisk oplevelse der sidst, men det er også lidt noget andet nu, siger Jakob Poulsen.

Finder holdet i Brøndby og AGF
I AGF lader det til, at holdet fungerer bedre efter nogle kampe sammen, hvor nye folk i især forsvaret har haft travlt med at falde ind i spillet og lære holdkammeraterne at kende og omvendt.

Og hos Brøndby IF ser Jakob Poulsen noget af det samme for søndagens modstander og deres cheftræner Thomas Nørgaard, der har været i jobbet i lidt over fire måneder, og som havde en svær periode i august og september med mange nederlag.
- Det er et hold, der også er ved at finde sig selv og deres bemanding, hvor de spillere med mange af de samme spillere. De har efterhånden fundet deres idealopstilling og er blevet bedre og bedre i deres relationer, siger Jakob Poulsen.
- Det er et svært sted, ingen tvivl om det. Men vi befinder os også et godt sted, og vi vil gerne vinde og fortsætte den gode periode, vi er inde i, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse ved fredagens træning på Fredensvang.
AGF har fire point op til AC Horsens på sjettepladsen, før oprykkerne spiller i Viborg i den tidlige kamp klokken 14.
Superliga-klubberne overvejer en ny deadline for transfervinduet til vinter - læs mere om det her.

AC Horsens
AGF
Brøndby IF
Viborg FF












