Fik sit OB-gennembrud: En personlig sejr Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fik sit OB-gennembrud: En personlig sejr

Christan Gammelgaard åbnede målkontoen i OB søndag eftermiddag mod Silkeborg IF.

Christian Gammelgaard for OB
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Christian Gammelgaard fik i sandhed sit gennembrud i OB-trøjen søndag eftermiddag.

Den 24-årige kantspiller stod nemlig for to scoringer i Striwernes 4-1-sejr mod Silkeborg IF på Nature Energy Park.

Inden kampen havde Gammelgaard ikke scoret i sine 11 optrædener for OB siden skiftet fra Vejle Boldklub i sommerens transfervindue. Han beskriver derfor søndagens præstation som en personlig sejr.

- Det er en personlig sejr for mig at få stemplet ordentlig ind her i Odense, så det er en rigtig dejlig følelse, siger Christian Gammelgaard til Viaplay efter kampen.

Målet kom på et godt sted for Gammelgaard, der erkender, at han ikke har fået den start på tiden i Odense, som han havde håbet.

Christian Gammelgaard for OB
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har fået den start på det (tiden i OB, red.), som jeg selv havde håbet på. Men når man har tiltro fra holdet og trænerne, så skal det nok komme.

- Det første mål er altid det sværeste, men jeg får scoret i dag og det er pisse dejligt.

Christian Gammelgaard scorede 14 mål for Vejle Boldklub inden skiftet til OB i sommer.

Du kan læse mere om OB's vigtige sejr her:

OB knuser Silkeborg på 13 minutter

Mest læste

Notifications

Notifikationer