Randers ramt på selvtilliden: Meget klassisk
Det kører slet ikke for Randers FC lige nu.

Krisen kradser i den grad i Randers FC.
Efter nederlaget til Lyngby Boldklub fredag aften, er kronjyderne gået fra banen uden sejr i de seneste seks Superliga-kampe.
Det har sat sine klare spor i Randers' selvtillid, forklarer Rasmus Bertelsen, som mener, at særligt uskarpheden er meget karakteristisk for den situation, klubben befinder sig i.
- Vi har gode muligheder til sidst for at tage et point med hjem, og anden halvleg kan jo gå begge veje. Men Lyngby er skarpe, og det er vi ikke. Det er meget klassisk for, hvor vi er.
- Det er tydeligt, at vi er meget ramte på selvtilliden. Særligt i de perioder, hvor det er svært for os, gør det ondt. Der har vi vores hyr med at bryde ud af de perioder, fortæller Rasmus Berthelsen til DR Sporten.

Med nederlaget ligger Randers fortsat på tiendepladsen i Superligaen, mens Lyngby nu ånder kronjyderne gevaldigt i nakken.
Det er ikke første gang, at Rasmus Bertelsen blæser i hornet over Randers' kvaler. Læs mere her:

Lyngby Boldklub
Randers FC












