LIVE: Harry Kane vinder Ballon d’Or
Campo har stemt til Ballon d’Or-kåringen og følger afstemningen tæt dagen igennem mandag. Få det hele her.

Mandag eftermiddag og aften brager det løs med Ballon d'Or-kåringer.
Campos chefredaktør Troels Bager Thøgersen har stemt til herrernes kåring og de tre kåringer årets hold, årets målmand og årets træner, alle tre på herresiden.
Campo dækker begivenheden dagen igennem med baggrund, reaktioner, vindere og alt andet, du har brug for til verdens mest prestigefyldte individuelle fodboldkåring.
Følg med her dagen igennem og hør alt det, der er værd at vide om Ballon d'Or med baggrund, reaktioner, den officielle nedtælling over de 30 kandidater og debatten om, hvem der har været verdens bedste fodboldspiller i 2025/26.

Ballon d’Or-ceremoni forsinket
Fodboldfans må væbne sig med lidt ekstra tålmodighed.
Årets Ballon d’Or-ceremoni i London er nemlig blevet forsinket med 30 minutter og ventes nu først at begynde klokken 21.30 dansk tid.
Det skriver det spanske medie Movistar+, der peger på tæt trafik i den engelske hovedstad som en af årsagerne til forsinkelsen.
Lige nu ankommer verdensstjerner i massevis på den røde løber til ‘The London Palladium Theatre’, hvor ceremonien afholdes.

Spanien
Lionel Messi
Harry Kane
England
Kylian Mbappé
Frankrig
Rodri












