OB-exit lå i kortene: Føler ikke, jeg fik chancen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB-exit lå i kortene: Føler ikke, jeg fik chancen

Markus Jensen ærgrer sig over, at drengedrømmen om det helt store gennembrud i OB udeblev – i denne omgang.

Markus Jensen i kamp for OB.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

16 år i Ådalen.

21-årige Markus Jensen har OB i blodet, men denne sommer sagde han farvel de vante omgivelser på Fyn og rykkede til portugisiske CD Nacional.

48 kampe for førsteholdet nåede det unge talent med ét mål og fem oplæg til følge, men det helt store gennembrud fik han aldrig - af flere årsager fortæller Markus Jensen til Campo.

En af forklaringerne blev tydelig for ham i sidste sæson, hvor han var udlejet til FC Utrecht's U21-hold. Lejemålet gav ham et nyt perspektiv.

- Jeg synes ikke helt, jeg fik chancen (i OB, red.). Det kunne jeg mærke i sidste sæson, hvor jeg spillede mange kampe i streg (for Jong Utrecht, red.) og hvor meget, jeg fik ud af det. Det løftede virkelig mit spil. Den mulighed fik jeg ikke i OB.

- Jeg er selvfølgelig stadig ung, men det kunne jeg godt have manglet en smule. Med med det sagt så vender det hele også tilbage på mig. Jeg skal også præstere, og det har jeg nok ikke gjort i høj nok grad til at få den chance, som jeg gerne ville have.

OB-favorit blev sendt på bænken: Det har ikke været så skidt

- Det var altid min store drøm at skulle slå igennem i OB, men det fik jeg desværre aldrig formået. Det kan man da godt være lidt ærgerlig over ikke lykkedes, inden jeg skiftede til udlandet - men sådan er det nogle gange, siger Markus Jensen

Smag for udlandet

Opholdet i Holland blev et vigtigt vendepunkt for den unge kantspiller.

Med 30 kampe og masser af spilletid fik han mulighed for at udvikle sig, og samtidig fik han smag for fodbold-tilværelsen i udlandet.

Sammenholdt med situationen i OB blev det derfor naturligt at søge nye udfordringer denne sommer.

- Jeg tror egentligt lidt, at det lå i kortene (med et klubskifte den forgangne sommer, red.). Jeg tror også godt, at klubben var klar over, at jeg ønskede at komme til udlandet igen Jeg var rigtig glad for at være i Holland sidste år og følte, jeg fik rigtig meget ud af det, så det var noget, jeg ønskede at udforske en gang til.

- Jeg følte, at det var det rigtige tidspunkt med et skifte nu. Jeg fik lidt hår på brystet sidste år (på leje i Utrech, red.). Det var mit første skifte (væk fra OB, red.), hvor jeg prøvede noget andet, og jeg synes, det gav mig rigtig meget, så jeg følte, at nu var det rette tidspunkt at prøve noget andet permanent, fortæller han.

Tiden i den striwede bluse er nu slut .Men selvom Jensen ikke fik indfriet drømmen om at slå igennem i barndomsklubben, er der ingen bitterhed at spore, når han ser tilbage på sine 16 år i OB.

Tværtimod understreger han, at parterne skiltes på god fod.

Markus Jensen i kamp for OB.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg har stadig et rigtig fint forhold til OB og havde en god preseason der (inden skiftet til Portugal, red.), så jeg har ikke noget ondt at sige om OB. Det var bare en ny oplevelse, der skulle til.

Jeg nød at være i OB og har mange af mine rigtig gode venner i klubben og kender alle folk i og omkring klubben rigtig godt, siger han.

Derfor kunne han også se sig selv vende tilbage til klubben en dag, hvis det passer for begge parter.

- Jeg vil aldrig udelukke noget. Lige nu er jeg rigtig glad her og kan ikke se mig selv flytte hjemad inden for de næste par. Jeg vil gerne ride lidt videre på den her bølge i udlandet og se, hvor langt jeg kan trække den her.

- Men på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden, hvem ved?, siger han

Siden skiftet til CD Nacional har Jensen spillet syv kampe for klubben. Mandskabet befinder sig på 16. pladsen i Liga Portugal - lige nøjagtig over nedrykningsstregen.

Var ikke OB’s plan: Zorniger-fyring kom også bag på Troels Bech

Mest læste

Notifications

Notifikationer