Euforisk FCM-darling: En af grundene til, at jeg kom hjem
Rasmus Nissen Kristensen havde glædet sig meget til derbyet mod Viborg, og det leverede ifølge FC Midtjylland-anføreren.

FC Midtjylland kunne næppe have fået en bedre start på ugen.
Med en sejr over ærkerivalerne fra Viborg FF på 2-1 holdt midtjyderne fat i FC København i toppen af Superligaen, og det var lige som håbet for hjemvendte Rasmus Nissen Kristensen.
FCM-kaptajnen nettede selv til 1-0, og efter kampen brugte han rigeligt med tid på at juble med de medrejsende fans.
Til TV2 Sport fortæller Rasmus Nissen Kristensen, at kampene mod blandt andet Viborg FF var med til at lokke ham hjem til Heden.
- En af grundene for at komme hjem var at spille de her kampe, og det er bare pissefedt at tage første derbysejr tilbage og min første derbysejr, siger en glad Rasmus Nissen Kristensen.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Sejren over Viborg FF sender FC Midtjylland op på siden af guldkonkurrenterne fra FC København.
Begge klubber har nu 25 point efter de første 11 spillerunder.
Læs mere om FC Midtjylland her:

FC Midtjylland
Rasmus Nissen Kristensen
Viborg FF












