Cheftræner begræder dansker-nyhed: Rammer lige i hjertet
Dansk profil får ikke forlænget sin kontrakt med svenske BK Häcken, og det er en hård nyhed for klubbens cheftræner.

Efter fem år er Mikkel Rygaards tid i BK Häcken snart forbi.
Den danske offensivspiller får ikke forlænget sin kontrakt med Allsvenskan-klub, og det er en beslutning, der gør ondt hos klubbens cheftræner Jens Gustafsson.
Mikkel Rygaard har nemlig været en stor profil under Gustafsson, og han fortæller ifølge Aftonbladet, at danskerens afsked vil blive mærket i klubben.
- Mikkel er – og har været – fantastisk. Han var fantastisk igen i dag. Han vil naturligvis efterlade et tomrum. Han har måske været den mest fremtrædende af alle spillerne i disse år siden 2022, hvor Häcken var på sit bedste, siger Jens Gustafsson ifølge Aftonbladet.
I svensk fodbold er nyheden om Rygaard blevet betegnet som en mindre bombe, og det er ikke kun på banen, at den 35-årige danske vil blive savnet.
– Det er hårdt. Jeg er meget tæt på Mikkel. Jeg har haft et godt samarbejde, og jeg har et godt samarbejde med Mikkel. Jeg håber, han kan få en god afslutning både på banen og uden for banen, for han fortjener det virkelig, siger Gustafsson.

Mikkel Rygaard står noteret for 182 kampe for BK Häcken, hvor midtbanespilleren har bidraget 34 scoringer og 46 oplæg.
Tidligere har Mikkel Rygaard også været en stor profil i FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub.
Læs mere om nyheden her:

FC Nordsjælland












