Begik stor Brøndby-bommert: Nu melder komet klart ud Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Begik stor Brøndby-bommert: Nu melder komet klart ud

Det 17-årige Brøndby-talent spillede en uheldig hovedrolle i klubbens nederlag til OB.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Det blev en kamp til glemmebogen for Brøndby IF og særligt for 17-årige Raphael Canut, da vestegnsklubben søndag eftermiddag tabte med 1-2 ude mod OB i Superligaen.

Her fik det store Brøndby-talent en startplads i fraværet af kaptajn Luis Binks, men det blev alt andet end en sjov dag for Canut.

Den unge forsvarsspiller fik med en sløj tilbagelægning il Patrick Pentz sendt bolden direkte i mål, hvilket øgede OB's føring til 2-0 i første halvleg.

Efter kampen blev Raphael Canut bakket op af både holdkammerater, fans og cheftræner Thomas Nørgaard, og nu melder den unge spiller selv ud på Instagram.

- Kampen i går er bestemt ikke en, jeg vil huske for noget godt, men tusind tak for støtten fra jer fans og de mange beskeder. Det betyder meget. Brøndby i medgang og modgang, skriver Raphael Canut i en story på Instagram.

Efter kampen fortalte Thomas Nørgaard til TV2 Sport, at han spåede Canut en stor fremtid på Vestegnen.

- Raph (Raphael Canut, red.) gør rigtig gode ting, og det er derfor, vi bliver ved med at dyppe hans fødder lidt. På et eller andet tidspunkt så er jeg sikker på, at så er han så rolig og så kontrolleret omkring tingene, at så kommer han også til at spille fast, sagde Thomas Nørgaard til TV2 efter Brøndbys nederlag i Odense.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Steve Cooper taler ud om engelsk fyring: Var ikke overrasket
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Raphael Canut står indtil videre noteret for 11 optrædener på førsteholdet i Brøndby IF.

En tidligere Brøndby-darling kan, hvis alt går efter planen, sikre vestegnsklubben en stor milliongevinst.

Læs mere her:

Brøndby kan tjene millioner: Storklubber skal betale kassen for tidligere stjerne

Mest læste

Notifications

Notifikationer