Ser i med Barca? Real Madrid og Mbappé er El Clásico-klar
Real Madrid viste søndag aften, at Barcelona ikke kommer sovende til sejr, når madrilenerne om en uge gæster Camp Nou.

Skal vi virkelig vente helt til søndag?
Det er næsten uretfærdigt, for hvor bliver sæsonens første El Clásico dog spændene.
Det har været meget snak om FC Barcelona og deres sprudlende offensiv, men Real Madrid satte med en 4-1-sejr over Sevilla to streger under, at de ikke lægger sig uden kamp.
Sevilla, der ellers har fået en fornuftig start på LaLiga-sæsonen, kunne ikke stille meget op, da de gæstede Santiago Bernabéu søndag aften.
Kylian Mbappé var inden opgøret inde i en noget uvant 'målkrise' i LaLiga. Franskmanden have nemlig ikke scoret i to kampe i streg.
Artiklen fortsætter efter billedet


Superstjernen gjorde en ende på 'krisen', da han i første halvleg satte et sandt pragtmål ind til 2-0. Og det skulle blive til endnu en scoring, for efter 63 minutters spil vandt Mbappé et straffespark, som han selv eksekverede i ægte Panenka-stil.
Opgøret mellem FC Barcelona og Real Madrid fløjtes i gang på Spotify Camp Nou søndag klokken 21.00. Kampen vises på Disney+.
Real Madrid var selvsagt uden Vinicius Junior mod Sevilla, da brasilianeren er ude med en længere karantæne.
Læs mere om den sag her:

FC Barcelona
Kylian Mbappé
Real Madrid













