Brøndby-profil vil mange gule kort til livs
Marcus Younis arbejder på at kontrollere sine følelser i kampens hede, fortæller han til 3point.

På tværs af Superligaen og Betano Pokalen har Brøndby IF's Marcus Younis raget fem gule kort til sig i sæsonens første 11 kampe.
Næsten hver anden kamp er han kommet i dommerens sorte bog, og det er et mønster, som den unge offensivspiller gerne vil ændre på.
Det fortæller han til 3point.
Den australske landsholdsspiller beskriver sig selv som en passioneret spiller, der spiller med store følelser. Men netop engagementet kan også få temperamentet til at løbe af med ham.
- Det er nok lidt en modenhedsting. Jeg viser følelser, men de følelser kommer fra et godt sted - passion og lysten til at vinde. Jeg vil ikke tabe det, men måske begrænse det lidt mere, siger Younis til 3point.

Younis har indtil videre optrådt 15 gange i Brøndby-trøjen og er fortsat ved at vænne sig til dansk fodbold - ikke mindst dommernes linje i Superligaen.
- Jeg er stadig ved at lære dommermiljøet at kende her. Jeg er vant til noget lidt andet, fra hvor jeg kommer fra, siger han.
Senest mod Lyngby fik han et gult kort i første halvleg, og det kostede en udskiftning i pausen.
I interviewet fortæller han videre, at han godt forstår, hvorfor Thomas Nørgaard pillede ham ud, men at han blev sur på sig selv også sit koncentrationstab.
Næste kamp for Younis og Brøndby er søndag på udebane mod OB.

Brøndby IF












