Har undskyldt efter rødt kort: Fedt, de tog det ene point Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Har undskyldt efter rødt kort: Fedt, de tog det ene point

Laurits Raun Pedersen roser sit mandskabs mentalitet, efter han blev udvist tidligt i fredagens Superliga-kamp.

Laurits Pedersen forlader banen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AC Horsens
v t v u u
0 : 0
0.51
xG
1.81
Slut
Randers FC
v t v t t
12.75
X3.50
22.40

Målene udeblev, men drama var der rigeligt af, da Randers FC fredag aften spillede 0-0 mod AC Horsens på Hybel Arena.

Midtvejs i første halvleg blev Randers' Laurits Raun Pedersen nemlig sendt tidligt i bad, efter at han ramte Adrian Justinussen højt på benet med knopperne forrest.

Det røde kort endte dog ikke med at koste kronjyderne dyrt. Tværtimod var Randers faktisk tættere på at snuppe alle tre point end hjemmeholdet fra Horsens.

Laurits Pedersen undgik at blive den store skurk, men han har ikke desto mindre undskyldt over for sine holdkammerater i omklædningsrummet, fortæller han til Viaplay.

- Jeg har ikke sagt så meget andet end undskyld, og at det var fedt, de kunne tage det ene point. Det er virkelig et hold med en god mentalitet, og et hold, der står sammen i både med- og modgang, siger Laurits Pedersen til Viaplay.

I interviewet fortæller han samtidig, at han godt kan forstå dommerens dom.

- Jeg kan godt mærke, den er høj, men jeg føler ikke, den er med høj kraft. Men når billederne bliver stoppet, så tænker jeg, at den er god nok, siger han.

Laurits Pedersen forlader banen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det ene point placerer Hestene på ottendepladsen i Superligaen.

Man får ikke bedre kort på hånden i en fodboldkamp!

Mest læste

Notifications

Notifikationer