AGF-boss erkender: Et puslespil uden lige
AGF går nogle travle måneder i møde, og det ved Jakob Poulsen godt.

📍 Campo på Ceres Park Vejlby
Så begynder det.
Torsdag bliver Conference League-ligafasen sparket i gang, og i år byder turneringen på hele fire Superliga-hold.
For de danske mestre fra AGF venter en travl periode, hvor mandskabet skal prøve kræfter med at deltage i tre turneringer sideløbende.
Det betyder kampe næsten hver tredje dag, og det bliver en udfordring at få kabalen til at gå op, erkender cheftræner Jakob Poulsen.
- Det er puslespil uden lige det der hver eneste gang. Måske ikke lige i den første uge, men måske når vi kommer lidt længere, kommer der til at være nogen, som måske må misse nogle kampe, fordi de ikke kan spille mere. Den tager vi, når vi kommer derhen.
- Vi lægger en plan fra starten af, og så ved vi også, at det er en plan, der 100 procent bliver ændret i, når vi kommer til kampene. Det vigtigste for os lige nu er jo stadigvæk, at vi skal præstere i tre turneringer, hvis vi kan, og ellers handler det mest om, at vi skal præstere i Superligaen og pokalturneringen, siger AGF-træneren til Campo og den øvrige presse.

Første opgave er belgiske Gent på udebane, og det bliver en mundfuld, siger han.
- Vi ved godt, at når vi skal til Gent og møde det bedste hold i Belgien, skal vi være rigtig, rigtig gode for at tage derned og vinde, siger han.
Torsdagens kamp mellem AGF og Gent har kickoff klokken 18:45 på torsdag.

AGF
Gent












