AGF-boss forklarer speciel kontraktforlængelse Foto: Brian Snyder/REUTERS

AGF-boss forklarer speciel kontraktforlængelse

Carsten V. Jensen og AGF har udstyret Kevin Yakob med en ny aftale.

Kevin Yakob på vej til kamp for AGF.
Foto: Brian Snyder/REUTERS

Skal man være helt kynisk, så er det måske lidt en iøjnefaldende nyhed, som AGF tirsdag netop har meddelt.

Kevin Yakob har nemlig været inde i et skadeshelvede af helt urimelig karakter.

Midtbane-profilen røg ind i endnu en skade i begyndelsen af sæsonen, da AGF ramlede sammen med Lech Poznan i jagten på Champions League-fodbold.

Den har vist sig at være værre end først antaget, og efter en operation befinder Kevin Yakob sig derfor nok en gang i et længere genoptræningsbeløb.

Alligevel har AGF valgt forlænge aftalen med 26-årige midtbanespiller, der har tilbragt en stor del af sine år i AGF på sidelinjen med forskellige alvorlige skader.

Kevin Yakob på vej til kamp for AGF.
Foto: Brian Snyder/REUTERS

Men på de indre linjer i Aarhus-klubben har beslutningen om at tilbyde en ny kontrakt efter alt at dømme ikke været videre svær at træffe.

- Kevin var en afgørende spiller for os, da vi vandt mesterskabet, så det er helt naturligt for os at tilbyde ham den kontraktmæssige sikkerhed, som han har brug for, når han skal gennem sit genoptræningsforløb, siger Carsten V. Jensen, fodbolddirektør i AGF.

Kevins Yakobs nu forhenværende aftale stod til at løbe ud i sommeren 2027. Den nye aftale strækker sig frem til sommeren 2028.

Kevin Yakob har spillet 60 kampe for AGF, siden han kom til klubben fra IFK Göteborg i 2022.

Rundens hold: Velkommen tilbage, Brøndby og AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer