Første SL-møde mellem toptrænere: Tavshed siden pokalfinalen
De to Superliga-trænere har et godt forhold, men den indbyrdes håneret tilhører fortsat Mike Tullberg.

De stod overfor hinanden i Bo Svenssons første rigtige styrkeprøve i spidsen for FC København.
Det var i pokalfinalen i maj, hvor FC Midtjylland trak sig sejrrigt ud af opgøret og Mike Tullberg dermed kunne tage håneretten over den nye FCK-træner.
De to toptrænere har da også et ganske særligt bånd, og respekten de to imellem er således også stor.
Den indbyrdes respekt og forholdet stammer blandt andet for deres fælles fortid i tysk fodbold, hvor Tullberg i mange år gjorde sig som både ungdoms- og seniortræner i Borussia Dortmund, mens Svensson har siddet i trænersædet hos henholdsvis Mainz og Union Berlin.
Artiklen fortsætter under billedet..

- Vi har begge brugt en stor del af vores liv i Tyskland, og vi tog også vores A- og P-licens sammen. Jeg brugte ham også lidt i forhold til, at han var trådt ind i seniorrækkerne, før jeg gjorde.
- Vi har haft et austausch, som man siger på tysk, og vi har snakket sammen. Også er det jo bare sjovt, at vi stod overfor hinanden i en af hans første kampe i pokalfinalen, fortæller Mike Tullberg til Campo og flere medier.
Og ifølge FCM-træneren har han ikke hørt fra Svensson, siden midtjyderne snuppede pokaltitlen. Det fortæller Tullberg i videoen herunder.
Søndag aften mødes de for første gang i Superliga-regi, når Bo Svensson og co. gæster Mike Tullbergs tropper på MCH Arena i et forsøg på at øge afstanden i toppen af rækken.
- Bo er en dygtig træner og et godt menneske. Jeg ønsker ham alt det bedste, bare ikke når vi spiller mod dem.
Kampen fløjtes op klokken 18.00 og kan ses på TV3+.
FC Midtjylland er dog presset på bemanding til topopgøret.
Læs mere her:

FC København
FC Midtjylland
Mike Tullberg












