Efter knivstik på FCM-spiller: Gerningsmand fængslet
Gerningsmanden er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Fredag formiddag blev en 20-årig mand fremstillet i grundlovsforhør.
Det skete i Rette i Herning, hvor manden i samme ombæring med blev varetægtsfængslet i fire uger. Det skriver Ekstra Bladet.
Fængslingen sker, fordi manden delvist erkendt, at det var ham, der tidligere i år stak FC Midtjylland-spilleren Alamara Djabi med en kniv i ryggen, men ifølge gerningsmandens forsvarer skete dette i nødverge.
Forklaringen i retten gik nemlig på, at han selv blev angrebet, og derfor skete knivstikket som en reaktion på angrebet.
Den dengang 19-årige FCM-spiller, Alamara Djabi, blev kraftigt såret ved episoden og måtte efterfølgende akut opereres for derefter at blive lagt i kunstig koma.
Djabi er sidenhen kommet til hægterne, og i FC Midtjylland glæder man sig da også over, at man forhåbentligt snart kan sætte punktum i den kedelige sag.
Artiklen fortsætter under billedet..

Til TV2 Sport fortæller administrerende direktør, Claus Steinlein, følgende i forbindelse med anholdelsen af gerningsmanden.
- Forhåbentlig kan de hjælpe ham til at finde ud af, hvordan man skal opføre sig i livet – og komme på det rette spor. Det vigtigste for os er, at Alamara har det godt. Han er tilbage på træningsbanen og har været en del af Superliga-truppen.
Den 20-årige gerningsmand er sigtet efter straffelovens paragraf 245 om vold af særlig farlig karakter samt for besiddelse af kniv.

FC Midtjylland












