FCM-keeper forventes ude i månedsvis efter operation Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCM-keeper forventes ude i månedsvis efter operation

Elias Olafsson pådrog sig en skade mod OB og må sidde ude i en længere periode.

Elias Olafsson
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Elias Olafsson skulle i de kommende uger have tørnet ud for det islandske landshold, men onsdag måtte han melde afbud grundet en skade.

Torsdag middag kom meldingen fra hans arbejdsgiver, FC Midtjylland, så, og dommen lyder på en lang pause for Olafsson.

Den islandske landsholdskeeper forventes nemlig at være ude de kommende måneder.

Elias Olafsson
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Olafsson pådrog sig skaden i kampen mod OB, men spillede opgøret færdigt.

Efterfølgende undersøgelser viste en skade på nyren, og omfanget af skaden har krævet, at målmanden måtte opereres.

Denne er, ifølge FC Midtjylland, gået planmæssigt, men betyder samtidigt at Ulvene må undvære deres førstevalg på positionen i et godt stykke tid.

Bingo: FCM får 60 millioner ekstra for Franculino

Mest læste

Notifications

Notifikationer