Medie: Esbjerg finder ny cheftræner i FC København
Ifølge Tipsbladet bliver Hjalte Bo Nørregaard ny cheftræner i Esbjerg fB.

Esbjerg fB har tirsdag fyret Sancheev Manoharan som cheftræner i klubben.
I klubbens udmelding lød det, at afløseren allerede var på plads, og ifølge Tipsbladet kommer Manoharans afløser til den jysk vestkyst fra ingen ringere end FC København.
Ifølge mediet har Esbjerg nemlig ansat Hjalte Bo Nørregaard, der i en årrække har været assistenttræner i FCK.
45-årige Hjalte Bo Nørregaard har været fast tilknyttet FC Københavns førstehold siden 2022, hvor han blev en del af Jacob Neestrups stab, men han har haft flere forskellige trænerroller siden 2016.
I 2020 stod han tilmed kortvarigt i spidsen for FCK.

181 gange var Hjalte Bo assistenttræner under Jacob Neestrup, mens han, hvis rygtet holder stik, nåede 26 kampe under Bo Svensson.
Esbjerg befinder sig aktuelt på sidstepladsen i landets næstbedste række med blot fem point i de første ni kampe.

Esbjerg fB
FC København












