Brøndby-profil efter Ramaj batalje: Fedt foran fansene Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby-profil efter Ramaj batalje: Fedt foran fansene

Marcus Younis’ aktion satte gang i hjemmeholdets fans.

Younis og Ramaj
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Et københavnerderby er oftest kendetegnet ved stor nerve og masser af tænding.

Men i søndagens opgør mellem Brøndby og FC København skulle gå hele 51 minutter, før kampens første advarsel blev tildelt.

Hjemmeholdets Marcus Younis jagtede en bold tæt under FCK-målet, men han kom for sent i duellen og sendte i stedet københavnernes målmand, Diant Ramaj, i græsset.

En sekvens der sendte kampens dommer, Mikkel Redder, i sprint mod åstedet med et gult kort i vejret.

Situationen affødte naturlig frustration fra Ramaj, men Marcus Younis beskriver indgrebet som en del af hans tilgang til spillet.

- Det handler om min passion og den vilje jeg har for at vinde bolden og gøre mit bedste.

- Det var en situation, hvor jeg følte, jeg kunne nå bolden, og det var virkelig tæt på. Men det er selvfølgelig fedt at gøre det foran vores fans, fortæller den 21-årige australier til Campo og den resterende presse.

Younis og Ramaj
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Marcus Younis skal i den kommende landsholdstermin tørne ud for Australiens landshold, når de møder Brasilien, Qatar og Jordan.

En tidligere Brøndby-profil er angiveligt på vej retur i en ny rolle. Læs mere her:

Overraskelse: Brøndby henter gammel kending hjem

Mest læste

Notifications

Notifikationer