Overraskelse: Brøndby henter gammel kending hjem
Brøndby IF henter en markant skikkelse hjem til Vestegnen, forlyder det.

Brøndby IF henter en markant person hjem til klubbens U19-trænersetup.
Ifølge Tipsbladet bliver Kasper Lorentzen nemlig ny cheftræner for vestegnsklubbens U19-hold.
Det skriver mediet mandag morgen.
Her skriver den tidligere Brøndby-profil angiveligt under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2029.
Kasper Lorentzen har stået uden job siden fyringen i B.93 tidligere på efteråret.
Der var ellers bud efter Lorentzen fra Randers FC i løbet af sommeren, men dengang var københavner-klubben ikke klar til at sende cheftræneren afsted.
Nu står han altså til at blive cheftræner for Brøndbys U19-hold, der selvsagt er et central punkt i klubbens Masterclass-setup.
Kasper Lorentzen stod også i spidsen for Brøndbys U19-hold frem til 2023, inden han blev tilbudt et job som assistenttræner i B.93. Her blev han sidenhen cheftræner og nåede at stå i spidsen for klubben i 53 kampe.

Som spiller nåede Kasper Lorentzen at spille for Brøndby 125 gange på førsteholdet.
Her blev det til 18 mål og 16 oplæg for Lorentzen, der også var forbi Randers FC og FC Nordsjælland i sin aktive fodboldkarriere.
Læs mere om Brøndby her:

B.93
Brøndby IF












