OB-profil: Vi har alle muligheder for at vinde Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

OB-profil: Vi har alle muligheder for at vinde

Topi Keskinen tror på, at OB kan slå FC Midtjylland, når de to hold mødes lørdag aften.

Topi Keskinen i en kamp for OB mod Randers FC
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

OB tager lørdag aften imod FC Midtjylland, der endnu er ubesejret i Superligaen.

OB's finske landsholdsspiller, Topi Keskinen, tror på, at det fynske mandskab kan være det første hold til at slå midtjyderne i denne sæson.

Det siger han til klubbens egen hjemmeside forud for kampen. Han undervurderer imidlertid heller ikke FC Midtjylland.

- Jeg tror, vi har alle mulighederne for at vinde, hvis vi rammer det niveau, vi ved, vi kan præstere på.

- Jeg tror, det bliver en tæt kamp. De spiller meget mand-mand fodbold, og de har mange fysisk stærke spillere, så vi kommer til at få nogle dueller, som vi skal være skarpe på.

Topi Keskinen i en kamp for OB mod Randers FC
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han fortæller også, at han synes, OB har spillere, der kan matche FC Midtjyllands fysisk stærke spillere.

- Vi får brug for samme kraft og energi, som vi havde i den seneste kamp. Vi skal stå op for hinanden, tro på at det kan lykkedes og være villige til at arbejde hårdt for hinanden.

- Mod et hold som Midtjylland er det selvfølgelig også vigtigt at vi kan matche deres fysik og være stærke i duellerne.

Ifølge finnen, så handler det også om for OB at gribe chancerne, når de opstår.

- Vi skal være skarpe, når vores muligheder kommer. Vi skal være klar til at afslutte, når muligheden er der, så vi kan score på vores chancer.

Topi Keskinen er i glimrende form for tiden. Han har scoret i OB's to seneste kampe.

Kampen mod FC Midtjylland bliver fløjtet i gang klokken 18.00 lørdag aften.

FC Midtjyllands trup til aftenens opgør er landet. Hele seks spillere er på skadeslisten:

Skadeslisten har vokseværk i FCM – men rekordindkøb er klar

Mest læste

Notifications

Notifikationer