Revser Ståle: Må mene hvad fanden han vil
Det er ikke alle, der er lige pjattede med Ståle Solbakken.

Der er mange følelser i en landsholdsudtagelse.
Ståle Solbakken er vant til at tage de svære beslutninger, men de er ikke altid lige populære.
Således er den norske landstræner blevet genstand for heftig kritik fra Djurgårdens kaptajn, Adam Ståhl, som ikke begriber, at hans holdkammerat misser en norsk landsholdssamling.
22-årige Bo Hegland har nemlig været i blændende form for Djurgården, men han blev ikke udtaget med den begrundelse, at Allsvenskan er et for lavt niveau.
Den køber Adam Ståhl ingenlunde, mens han hænger en anden norsk landsholdsspiller ud.
- Kom Erik Botheim med!? Jeg er ikke træner og har ikke styr på, hvordan norsk fodbold er. Men hvis man ser på Allsvenskan nu sammenlignet med, da jeg kom til, har ligaen taget nogle utrolige skridt. Går det langsomt? Hvis man sammenligner med Premier League, så ja, måske.
- Men Bo er jo alt for god til Allsvenskan. Han er vokset ud af den liga, men Norge har et virkelig godt landshold. Ødegaard er ret svær at slå af holdet. Men hvis Bo skifter til Barça, kan det måske lykkes.
- Ståle Solbakken må mene, hvad fanden han vil, fortæller han til Aftonbladet.

Du kan se hele Norges landsholdstrup, som blandt andre møder Danmark den 24. september i Oslo lige her:

Djurgården












