Dét var AaB-boss særligt tilfreds med ved klubbens transferplan Foto: AaB

Dét var AaB-boss særligt tilfreds med ved klubbens transferplan

AaB lykkedes med at komme i mål med en af klubbens klare transferplaner denne sommer, fortæller John Møller til Campo.

John Møller smiler på Aalborg Portland Park
Foto: AaB

📍 Campo på Hornevej

Det er efterhånden to ugers tid siden, at transfervinduet lukkede i dansk fodbold.

Nu har de fleste sportschefer og fodbolddirektører i de danske klubber fået anledning til at sænke skuldrene en smule, og i AaB var der særligt én transferplan, der lykkedes for klubben.

Det fortalte sportschef John Møller til Campo i den forgangne uge.

I de sidste dage af transfervinduet modtog AaB nemlig bud på flere af klubbens store profiler, hvor blandt andet Superliga-klubberne Sønderjyske og Viborg blev meldt på banen.

Her var AaB-sportschefen særligt glad for, at klubben kunne holde stand.

- I og med, at vi både har lykkes med at holde fast på flere af vores bedste spillere, trods den interesse, der har været udefra, og det, at vi har lykkes med at tilknytte fire nye spillere til truppen, som alt andet lige bør kunne gøre sig gældende i forhold til spilletid, så synes jeg samlet set, at vi står stærkere nu, siger John Møller til Campo.

Ville ikke vente i Brøndby: Derfor valgte stortalent AaB-skifte

John Møller ser nu et AaB-hold, der er bedre rustet til at opnå klubbens målsætninger end det, der gik på sommerferie for måneder tilbage.

- Vi synes i hvert fald, at vi lykkes med at øge det samlede sportslige niveau, hvilket var en af de ting, vi havde som målsætning, da vi gik ind i transfervinduet. Vi ville gerne se, om vi kunne blive endnu mere kompetitive og få løftet det samlede niveau i truppen. Det synes vi, vi lykkes godt med, siger John Møller til Campo.

John Møller smiler på Aalborg Portland Park
Foto: AaB

AaB fik i transfervinduet hentet Philip Søndergaard, Mathijs Tielemans, Tibo Persyn og Brian Nwadike.

I et interview med Campo har Mathijs Tielemans fortalt, hvorfor han for år tilbage afviste John Møller og Brøndby IF.

Læs mere her:

AaB-spiller forklarer Brøndby-afvisning: Handlede ikke om klubben

Mest læste

Notifications

Notifikationer