Brøndby-stopper tilbage i truppen til topbraget i Herning
Frederik Alves er tilbage i Thomas Nørgaards trup til mandagens kamp mod FC Midtjylland.

I forrige Superliga-runde var der stor forvirring om hans status.
Frederik Alves blev af Brøndby meldt på skadeslisten og fik derfor ikke en plads i kamptruppen mod Randers FC.
Men senere rettede klubben forklaringen og mente, at der var tale om en kommunikationsfejl. Mandag aften er han dog tilbage i kamptruppen, når de blågule gæster FC Midtjylland i Herning.
Frederik Alves har i indeværende sæson blot været på banen to gange for Brøndby.
Udeholdet fra vestegnen må til gengæld undvære en karantæneramt Luis Binks, der afsoner en enkelt spilledags karantæne som følge af de strafpoint, han har raget til sig i sæsonindledningen.
Nyindkøbet Casper Winther var også i truppen mod Randers FC, men fik ikke debut for Brøndby ved den lejlighed. Den unge midtbanespiller er igen at finde i truppen og kan dermed få debut i den gule trøje mandag aften.

Den fulde Brøndby-trup kan ses herunder:
1 Patrick Pentz
16 Adrian Kappenberger
50 William Sonne-Schmidt
2 Oliver Villadsen
3 Christopher Olivier
7 Olti Hyseni
9 Patrick Mortensen
10 Daniel Wass
11 Filip Bundgaard
15 Casper Winther
18 Max Ejdum
19 Sho Fukuda
21 Marcus Younis
24 Marko Divkovic
27 Mats Köhlert
29 Mads Frøkjær
30 Jordi Vanlerberghe
32 Frederik Alves
37 Raphael Canut
51 Oskar Fenger
99 Bartosz Slisz
Opgøret mellem FC Midtjylland og Brøndby IF kan ses fra klokken 19.00 på TV2 Sport X og TV2 Play.
Læs mere om skadesforvirringen vedrørende Frederik Alves her:

Brøndby IF
FC Midtjylland












