Skadesforvirring i Brøndby – han fejler intet Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Skadesforvirring i Brøndby – han fejler intet

Frederik Alves blev tidligere søndag meldt skadet. Det viser sig nu ikke at være tilfældet.

Frederik Alves på bolden under en kamp for Brøndby IF.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Frederik Alves har gennem de seneste sæsoner kæmpet med skader.

Senest var han dog med i Brøndby IF's trup mod FC Nordsjælland.

Derfor endte det også med at få en hel del fokus, da Brøndby IF tidligere søndag på sin hjemmeside skrev, at han var på skadeslisten på ny og derfor ikke fik en plads i dagens kamptrup.

Problemet er bare, at han slet ikke er skadet.

Frederik Alves på bolden under en kamp for Brøndby IF.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

I hvert fald lagde Frederik Alves kort tid efter udmeldingen på Brøndbys hjemmeside en story op på sin egen Instagram, hvor han i stedet skrev, at han er blevet valgt fra til kamptruppen. Den story er siden blevet fjernet igen.

Inde på Brøndbys hjemmeside er han nu også blevet fjernet fra skadeslisten og omtales ikke længere i den artikel, der er blevet udgivet i forbindelse med trupudtagelsen.

Campo har rakt ud efter en kommentar fra Brøndby og fået følgende svar:

- Der er ganske enkelt sket en fejl i kommunikationen. Frederik er ikke på skadeslisten til kampen i aften, oplyses det i et skriftligt svar.

Frederik Alves har indtil videre fået to korte indhop i indeværende sæson. Han fik de sidste tre minutter af opgøret mod Viborg FF, mens det blev til to minutter mod Silkeborg IF.

Brøndby og Randers FC ramler sammen søndag klokken 18.00 på Brøndby Stadion.

Ny skade og mulig lyndebut i Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer