– Mig og ‘Nees’ var nok ikke det bedste match Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Mig og ‘Nees’ var nok ikke det bedste match

Amin Chiakha har respekt for Jacob Neestrup, men de to var efter hans overbevisning ikke noget godt match.

Amin Chiakha ærgrer sig.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Få unge angribere nyder samme mængde succes, som Amin Chiakha gør lige nu.

Efter at være blevet udlejet til Rosenborg, købte den norske klub den 20-årige angriber fri af sin kontrakt i FC København for lidt under en måned siden.

Et rekorddyrt indkøb af Rosenborg.

Dermed er der også blevet sagt endegyldigt farvel til FCK i denne omgang. Ikke flere lejeophold eller kampe på bænken.

Amin Chiakha ærgrer sig.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I et stort interview med TV 2 Sport fortæller Amin Chiakha om blandt andet selve afskeden med den klub, han ellers havde så stor en drøm om at slå igennem hos.

Blandt andet fremhæver han det, som ifølge ham var mangel på kommunikation, da FCK i sommeren 2025 hentede Youssoufa Moukoko.

Det medførte, at Amin Chiakha pludseligt ofte skulle træne alene med en boldpose på en anden bane, mens de andre FCK-spillere lavede taktisk træning.

- Jeg tror, at Moukoko havde været i klubben i en måned, før vi talte om, hvad der skulle ske med mig. Det var meget svært og meget frustrerende.

- Men mig og 'Nees' (Jacob Neestrup, red.) var nok bare heller ikke det bedste match. Jeg har dog stor respekt for det, han har opnået, siger Amin Chiakha til TV 2 Sport og tilføjer, at han stadigvæk elsker FC København og drømmer om at vende tilbage en dag.

Også Jacob Neestrup har siden sagt farvel til FC København og står nu i spidsen for den græske storklub Panathinaikos.

Amin Chiakha scorede i seneste kamp to gange og bidrog med en assist i 4-0-sejren over HamKam.

I alt er han nu oppe på 11 scoringer og tre oplæg i 19 kampe i Eliteserien i denne sæson.

Expected Goals: AGF og Brøndby overrasker

Mest læste

Notifications

Notifikationer