Tidligere AGF-talent valgte PSV: De har lagt en perfekt plan
Mikkel Bro Hansen ser store muligheder i skiftet til hollandske PSV.

Mikkel Bro Hansen er ny PSV Eindhoven-spiller.
Det 17-årige danske stortalent vinkede torsdag farvel til Bodø/Glimt og Norge og tager nu hul på et nyt kapitel i hollandsk fodbold.
Bro Hansen, der skiftede til Bodø til fordel for AGF i 2025, skal nu udfolde sig i PSV, og Æresdivisionsklubben har 'lagt en perfekt plan', fortæller han til sin nye klubs hjemmeside.
- For mig var det et nemt valg, da PSV fortalte om deres interesse i mig. Det er en stor klub, og de havde lagt en perfekt plan for min fremtid, indleder han med at fortælle.
Herefter fremhæver han nogle af klubbens tidligere succeshistorier med unge spillere.
- Tidligere har de også bevist, at de kan føre den slags planer ud i livet. Man kan bare se på spillere som Xavi Simons, Noni Madueke, Ismael Saibari og mange andre.
- Jeg bliver en del af førsteholdstruppen på fuld tid. I første omgang skal jeg spille kampe for Jong PSV, men jeg vil kæmpe for at få så mange minutter som muligt på førsteholdet. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, siger det danske talent.

Den unge angriber har skrevet under på en treårig aftale.
Bro Hansens tidligere danske klub har haft et travlt transfervindue. Læs mere her:

Bodø/Glimt
Mikkel Bro Hansen
PSV Eindhoven












