Simsir jubler over Franculino-handel
Aral Simsir er svært begejstret over at blive holdkammerat med Franculino igen.

FC Midtjylland indgik tidligere på sommeren en stor handel med Trabzonspor, der sendte Aral Simsir til Tyrkiet for et stort millionbeløb.
Onsdag aften gentog historien sig, da Trabzonspor atter var på rov i FC Midtjylland og købte Franculino Djú fri i Herning.
Således bliver Simsir og Franculino genforenet i Tyrkiet, og det vækker stor begejstring hos Simsir, der ser frem til at fortsætte makkerskabet.
Det fortæller han til TV 2 Sport.
- Det er helt fantastisk. Alle ved, hvor god en relation vi har. At vi nu får lov til at fortsætte det her i Tyrkiet sammen med mange virkelig gode fodboldspillere, er noget, jeg er utrolig taknemmelig for, siger Aral Simsir til TV 2 Sport og TV MIDTVEST.
- Det bliver meget specielt at skulle spille med ham igen. Jeg glæder mig til at lave en masse assists til ham, fortæller Aral Simsir til TV 2 Sport.

Med afgangene af Simsir, Franculino samt Dario Osorio og Valdemar Byskov har FC Midtjylland solgt for lige knap 700 millioner kroner denne sommer.

FC Midtjylland
Franculino Djú












