FCK lurer på kontraktfrie spillere
FC København nåede ikke at få gjort alt, man gerne ville i transfervinduet.

Transfervinduet er smækket i.
Men Kristjaan Speakman fik ikke nået alt det, han gerne ville, og derfor pukler FCK's fodbolddirektør videre.
Således skriver Bold, at FC København fortsat kigger på to til tre kontraktfrie spillere, som altså stadig kan nå at blive hentet til Parken, selvom transfervinduet nu er lukket.
De to-tre spilllere nævnes ikke ved navn, men ifølge Bold bliver det antal spillere lige nu målt og vejet for at se, om de kan bidrage til Løvernes trup.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at FCK har sat sig for at hente en spiller mere denne sommer.

I stedet følger klubben markedet tæt og vil være klar til at slå til, hvis en interessant mulighed pludselig opstår.
En eventuel aftale vil således først komme på tale, hvis FC København vurderer, at spilleren har niveauet til at gøre truppen stærkere ifølge Bold.
På deadline day blev FCK kædet sammen med den syriske landsholdsspiller Ammar Ramadani, der til daglig slår sine folder i slovakisk fodbold, men her blev Løverne afvist i 12. time.

FC København











