FC Porto henter Hjalte Froholdt
Nu er der dobbelt op på Froholdt i Portugal.

Sidste sommer var det Victor.
Nu er det Hjaltes tur.
Brødrene Froholdt er således blevet genforenet i FC Porto, da den portugisiske storklub torsdag aften har bekræftet, at man har hentet Hjalte Froholdt i Lyngby Boldklub på en lejeaftale.
FC Porto meddeler, at lillebror Froholdt, som er to år yngre end Victor, skal træne med klubbens B- og U19-hold.
Der meldes ikke noget om, at portugiserne skulle have sikret sig en købsoption i lejeaftalen for den 18-årige højreback.

Hjalte Froholdt fik debut for Lyngbys førstehold i klubbens sidste kamp i den forgangne sæson, hvor De Kongeblå måtte se sig slået af Esbjerg fB.

Lyngby Boldklub
FC Porto











