SIF-boss forklarer AGF-salg: – Meget stærkt ønske Henning Bagger/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

SIF-boss forklarer AGF-salg: – Meget stærkt ønske

Silkeborgs sportschef Jesper Stüker forklarer her salget af Callum McCowatt til AGF.

Jesper Stüker om McCowatt-salg
Henning Bagger/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF har tirsdag eftermiddag klokken 14.00 solgt Callum McCowatt til AGF.

Det kommer efter nogle intense døgn såvel som et 2026, hvor McCowatt har været attraktiv for adskillige klubber, ikke mindst i udlandet.

Det er en opsigtsvækkende intern Superliga-handel, Silkeborg IF her er gået med til, og Silkeborgs sportschef Jesper Stüker forklarer til klubbens egen hjemmeside, hvorfor man er gået med til at sælge profilen til en Superliga-rival, man såmænd skal møde allerede på lørdag i denne uge.

- Callum har haft et meget stærkt ønske om en ny mulighed. Der har været stor interesse, og i sidste ende var den bedste løsning for de involverede parter at tage imod tilbuddet fra AGF.

Jesper Stüker om McCowatt-salg
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Vi har haft stor glæde af Callum, som især det seneste års tid har leveret på et meget højt niveau. Vi takker Callum for hans flotte præstationer i SIF og ønsker ham held og lykke fremover, siger Jesper Stüker.

Callum McCowatt var i sommer til VM med New Zealand.

Han kom til Danmark tilbage i 2020, hvor Helsingør var destinationen.

SIF købte McCowatt af Helsingør i 2023.

AGF præsenterer købet af Callum McCowatt

Mest læste

Notifications

Notifikationer